Når vi får hvalpe:
Hvalpene her hos os fødes og vokser op i vores stue/køkken. De bliver dermed meget hurtigt vant til mennesker og til de lyde, der hører med til livet i en familie.
Hvalpene bliver håndteret og præsenteret for forskellige indtryk under trygge rammer i henhold til deres udvikling.
Inden hvalpene sendes hjemmefra får de ormekur 3 gange, de bliver chipmærket og de får 1. basisvaccination.
Når hvalpene skal ud i de nye hjem, får de følgende med:
- Foder af typen Virbac HPM baby
- Et hundetæppe, der har ligget hos dem og som derfor bærer stedets og moderens dufte
- For at få den bedst mulige start med pelspleje, følger der også en speciel kam med til hvalpen
- Stamtavle fra Dansk Kennel Klub
- Babyhalsbåd og line
- Sundheds- og vaccinationsbog
- De får et adaptil-halsbånd på (effekt i en måned) – læs nedenfor om dette
- Medlemsskab af Dansk Schapendoes Klub
Parringen er godkendt af Dansk Schapendoes Klubs Avls- og Sundhedsudvalg.
ADAPTIL CALM er en kopi af det feromon som tæven udskiller, når hun ligger og dier sine hvalpe. Dette feromon (D.A.P.) laver et bånd mellem tæven og hvalpene og det skaber tryghed for hvalpene, når de sættes i nye situationer og færdes i ukendte omgivelser. Undersøgelser har vist, at en syntetisk analog af dette feromon skaber tryghed og velvære for både hvalpe og voksne hunde. ADAPTIL anbefales derfor til at forebygge og reducere utryghed og stressrelateret adfærd hos alle hunde såvel hvalpe som voksne.
ADAPTIL har også vist sig at kunne gøre hvalpe og voksne hunde mere modtagelige over for adfærdsterapi og træning. Tilpasning til nye omgivelser (eller at håndtere midlertidige udfordringer) er potentielt stressende for de fleste hunde. Hos nogle hunde kan frygt og utryghed udvikle sig til fobier og stressrelaterede adfærdsforstyrrelser (lydfobier, separationsangst, osv.)
ADAPTIL er en naturlig og nem måde hvorpå man kan afhjælpe stressrelateret opførsel hos hunde som f.eks.: Udfordrende situationer (fyrværkeri, høje lyde, at være alene hjemme)- Tilvænning til nye omgivelser (nyt hjem, flytning, familieforøgelse eller nyt kæledyr) – Køresyge – ophold i hundepension mm. ADAPTIL fås som elektrisk diffusor, spray og halsbånd.
Comments are closed.